Kvalitetssikring produktion

Header (1)
Producerer præfabrikerede tage, dæk og facadeelementer i træ. Virksomheden blev grundlagt i 1971 og har i dag fabrikker i Danmark, Letland og Norge. Løsningerne anvendes i både boligbyggeri, erhvervsbyggeri og større offentlige projekter. Som en del af Nordic Waterproofing-koncernen indgår Taasinge Elementer i en større nordisk byggematerialegruppe.

Fra papir til digitalt

Taasinge Elementfabrik effektiviserer risikoovergange med SITEPAS

Taasinge Elementfabrik ønskede at digitalisere deres produktion med særligt fokus på at dokumentere risikoovergange. Virksomheden gik ind i processen med en klar plan: de havde allerede kortlagt kritiske punkter og prioriteret, hvilke områder der skulle opkvalificeres først.
Da programmet skulle vælges, var det afgørende for Taasinge at sikre ensartede registreringer, så data senere kunne anvendes aktivt i beslutningsprocesser. Samtidig var det vigtigt, at virksomheden selv ejer og bevarer dokumentationen for de risikoovergange, der sker ved leverancer – og at der er fleksible muligheder for løbende dokumentation gennem inspektioner og tilsyn efter risikoen er overgået til kunden.
Oprindeligt ønskede den kvalitetsansvarlige selv at opsætte skemaer og flows. Vores erfaring er dog, at et robust og levedygtigt system kræver, at SITEPAS bygger kontrolskemaerne op. Ellers risikerer man, at systemet kun giver mening for den person, der har designet det – lidt som et Excel-ark, der kun er logisk for den, der har lavet det.

Overgangen fra papirskemaer til digitale løsninger tog kun få arbejdsdage. Som COO Birger udtrykker det:

“Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt opstartsforløb med SITEPAS som kvalitetssikringsværktøj i vores produktion. Vores medarbejdere har følt sig godt involveret. Der er en god stemning i produktionen, når vi taler om vores nye system og mulighederne, som ligger i fremtiden.”
Samarbejdet mellem Birger og SITEPAS-teamet var en vigtig faktor for den hurtige fremdrift. Vi vil især fremhæve Taasinges egen indsats, hvor der var fuld fokus på en god proces.
I dag kører Taasinge Elementfabrik hele deres produktionsdokumentation i SITEPAS – fra fugtkontrol ved første håndtering af træet til leverancekontroller og tilsyn efter leverancerne. Løsningen er også implementeret på fabrikken i Letland, hvor platformen anvendes på lettisk.

expand_less