Kvalitetssikring

Header (1)
KH Tagdækning

KH Tagdækning Feldborg ApS udfører tagdækning med fokus på kvalitet, digital styring og grønne løsninger. Virksomheden er familieejet og drives af stifter Kurt samt næste generation, Kasper og Kamilla. Udover traditionel tagdækning tilbyder virksomheden sedumtage, der optager regnvand, binder CO₂ og skaber biodiversitet, samt Noxite-tage, der reducerer luftens indhold af NOx-partikler. KH Tagdækning arbejder aktivt med klimaindsatser gennem affaldssortering og skovrejsning, hvilket årligt giver en CO₂-opsparing, der overstiger virksomhedens egen udledning.

Samtidig sikres kvalitet og effektivitet gennem digitale værktøjer til dokumentation og kvalitetssikring.

Fra håndværk til digital styrke

KH Tagdækning er en traditionsrig virksomhed med dybe rødder i tagbranchen. Ejer og stifter, Kurt, har stået på tage længere, end de fleste kan huske – faktisk siden før computere og smartphones blev hverdag. Erfaringen er massiv, og i dag er også næste generation, børnene Kasper og Kamilla, trådt ind i virksomheden. Sammen har de sat kursen mod et moderne generationsskifte.
Som mange håndværksvirksomheder stod KH Tagdækning overfor en udfordring: De administrative opgaver voksede, og kravene til dokumentation og kvalitetssikring blev stadig mere omfattende. Her måtte der træffes en klar beslutning. Familien valgte at tage styringen – på tværs af generationer.
De indførte digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation. Kravet var simpelt: alle tagdækkere skulle bruge den nye app til KS og blanketter. Alternativet? Så måtte man finde et andet sted at arbejde. En beslutning, der krævede både mod og lederskab.
Resultatet taler for sig selv. I dag har KH Tagdækning fuldstændig styr på alt fra aftaleblanketter om varmt arbejde til kvalitetssikring på projekter. Den digitale omstilling har skabt tryghed, effektivitet og et endnu stærkere fundament for fremtidens tagdækning.

expand_less